Sæson / Fiskearter

Når det gælder sæson, så regner vi indtil videre med at arrangere ture i tidsrummet oktober til og med marts. I sommermånederne er der simpelthen for varmt til at være ude hele dagen.


På vores ture til Røde Havet er det realistisk at forvente GT fra 10-20 kilo med mulighed for enkelte større og dog tooth tun fra 5-30 kilo samt store barracudaer, bluefin trevallies, flotte groupers og mange andre stærke og spændende arter. Det skal tilføjes, at eftersom destinationen er så ”ung” i lystfiskersammenhæng, så kan dette ændre sig i løbet af kort tid.


VI SYNES...

Hvor kan man ellers være væk i en uge og få hele seks dage på stort set jomfrueligt popper- og speed jiggingvand – til en overkommelig pris? Flyves der til Marsa Alam  er der kun et par timers transport fra lufthavnen, til man kan springe ombord på moderskibet. Meget lettere bliver det ikke, og det vil sikkert være en af destinationens største fordele, udover de spændende fiskemuligheder.

Er du til et varieret popper- og jiggingfiskeri med mulighed for rigtigt store fisk, men hvor de fleste fisk er i ”mellemstørrelsen” i forhold til de respektive arters maksimalvægte, så er Egypten lige noget for dig. Det er, så vidt vi endnu ved, ikke stedet til jage rekordstore GT eller dogtooth tun i 50 kilos klassen. Men vi tror nu heller ikke, at det er realistisk for ret mange skandinaver, der ikke har den rette fysik og forudgående erfaringer med hard core popper og jigging fiskeri at lande den slags fisk i første forsøg.

Fiskeriet er primært popper- og jigging-fiskeri fra de to specialbyggede både GT1 og GT2. Der kan også trolles fra bådene eller fra moderskibet, når der flyttes plads, og der kan fiskes med levende eller død agn fra moderskibet om aftenen. Moderskibet anvendes normalt til dykkerekspeditioner og selvom den personlige plads er begrænset, så er komfort og forplejningen god. Der er ikke andet at lave end at fiske og eventuelt snorkle, til gengæld kan der i teorien fiskes døgnet rundt, hvis man kan holde til det.









Seneste nyheder fra Egypten


    Egypten

    | 2012-01-30
    Vildt fiskeri efter dog tooth tun

Egypten

| 2012-01-13
Røde Havet (nov. 2011)

Egypten

| 2012-01-12
Ny GT-rekord - 40 kilo+

Egypten

| 2011-03-03
Popperfiskeri i Det røde Hav

Egypten

| 2010-09-27
Mega-GT fra Det røde Hav

Egypten

| 2010-05-26
Gennembrud i det Røde Hav

Egypten

| 2010-05-03
Testtur til det Røde Hav



Saltwater school

Vores rejser til Belize er også små ”saltvands-seminarer”, eftersom vores rejseledere er erfarne saltvandsfluefiskere og står til klar med råd og vejledning. Når vi ankommer til Belize, gennemgår vi fiskeriet, fightteknikker mm, og efter hver fiskedag kan du få hjælp med forfang, fluer og din kasteteknik. Læs mere her


Sometimes dreams, even those of a fisherman, come true.